Til hvert rækkehus hører en privat gårdhave, som familien har helt for sig selv. Her kan man nyde alle haveglæderne uden alt for meget havearbejde. Fra køkken-alrum er der direkte adgang til gårdhavens terrasse, der om sommeren næsten fungerer som et ekstra rum i boligen.
På øverste etage er der adgang til en dejlig tagterrasse, hvor udsigten er et vigtigt element. Tagterrassen er desuden et perfekt sted, hvis man f.eks. vil sidde uforstyrret med en bog. Eller måske nyde en brunch søndag formiddag. Tagterrassen er nemlig forberedt for tilslutning af udekøkken.