I Artillerihaven er der fokus på kvalitet og æstetik i indretningen, men der er også lagt vægt på det praktiske og funktionelle, som gør hverdagen lettere for børnefamilien.
I køkken-alrummet er der store klinker på gulvet, som nemt kan tørres af, når små fødder kommer ind med mudder på. I øvrige stuer og værelser lægges plankegulve i eg, som er en træsort, kendt for holdbarhed. Der er desuden termostatstyret gulvvarme i alle rum, hvorved man slipper for traditionelle radiatorer.
Elementerne i bad og køkken er fra Svane Køkkenet i et stilrent design, som matcher de integrerede hårde hvidvarer fra Scholtés. Sanitet, armaturer etc. leveres af kvalitetsproducenter, som bl.a. Hans Grohe, Gustavberg og Duravit.